Fortsæt til indhold

BMW'en stod tilbage på fire mælkekasser

Krimi
Rune Weitling

Det var en nedtur af de helt store, der mødte en esbjergenser torsdag morgen.
Da han kom ud til sin BMW, der holdt parkeret på en parkeringsplads ved et lejlighedskompleks ved Briggen i Esbjerg V, kunne han konstatere, at den ikke ligefrem holdt på samme måde, som han havde parkeret den.
Bilen var nemlig placeret på fire mælkekasser og pist borte var BMW'ens fire dæk og dertilhørende 20 tommers stjernefælge.
Tyveriet er sket mellem klokken 21.30 onsdag og klokken 05.50 torsdag morgen, og ordensmagten hører meget gerne fra eventuelle vidner på telefon 1-1-4.