Fortsæt til indhold

Tre indbrud kostede en kasse øl, smykker og kontanter

Tre indbrud i Grenaa i de sidste par dage har kostet lige fra øl til smykker og kontanter

Krimi
Af Martin Schultz

Ved tre indbrud forskellige steder i løbet af weekenden er der stjålet tyvekoster af meget forskelligt indhold.
Politiet kan fortæller, at der mellem fredag kl. 16.00 og søndag kl. 08.00 har vælret indbrud i et kontor på Åstrupvej i Grenaa. Gerningsmanden har knust en rude og derefter stjålet en kasse øl.
Natten til søndag er der mellem kl. 02.30 og kl. 03.00 blevet opbrudt en dør på et hotel på Kystvej i Grenaa. Derefter er der stjålet et kontantbeløb.
Endelig har en eller flere ukendte gerningsmænd knust en rude i en privat bolig på Lyngdalvej i Grenaa. Det er sket mellem fredag kl. 15.00 og søndag kl. 11.50 og udbyttet blev smykker og et kontantbeløb.