Fortsæt til indhold

Flere indbrud søndag nat

Krimi
Jeppe Rafn

Natten til søndag bød på flere indbrud i private hjem rundt omkring i Horsens by.
På Skolevænget blev der fra klokken 00.30 til 01.00 brudt et bryggersvindue op i en villa, hvor ejeren var hjemme og først troede, det var en lyd fra naboen. Der blev dog ikke stjålet noget.
I Tulipanparken er en terrassedør brudt op, og der er stjålet en bærbar computer i tidsrummet fra søndag midnat til mandag klokken 08.45.
På Torsmark har der været indbrud i to hjem i tidsrummet fra søndag eftermiddag til mandag eftermiddag. Det ene sted er ejeren ikke hjemme, så der ved man ikke, hvad der måtte være taget. Det andet sted er der stjålet smykker og kontanter.
En villa på Houmannsvej har fået aflistet et vindue fra lørdag klokken 11 til mandag 11.20. Her er der stjålet smykker, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Der er også registreret et enkelt indbrud i Hedensted Kommune. Det er sket i en villa på Odelsgade i Juelsminde fra søndag klokken 12 til mandag 14.20.
Her er der blandt andet stjålet PH lamper.