Hvem er hun? Efterlod trussel og mistænkelig taske
Daniel Sennek
Politiet efterlyser en kvinde, der d. 4. juli 2015 efterlod en håndskrevet seddel og en taske på toilettet på McDonalds på Kgs. Nytorv. De efterladte ting blev opfattet som en trussel, da medarbejder fandt dem, og derefter blev politiet tilkaldt.
Det førte til en evakuering af McDonalds og det omkringliggende område, samtidig med at tog- og busdrift blev indstillet. Tasken blev bragt til sprængning af Rullemarie, men viste sig ikke at indeholde farlige ting.
Kvinden beskrives som 40 år, almindelig højde og langt frithængende krøllet sort hår. Københavns Politi modtager gerne henvendelser som kan identificere kvinden, give oplysninger om opholdsted eller lignende henvendelser. Kontakt politiet på 114 eller 33 14 14 48.