Værksted plyndret for materialer og værktøj i weekenden
Tyve stjal spande med maling og armaturer under indbrud i værksted på Sletten
Mens der var lukket i weekenden var der indbrud i et værksted på Sletten i Hornslet.
I hvert fald er der i tidsrummet mellem fyraften fredag kl. 16.00 og mandag morgen kl. 07.00 blevet opbrudt et vindue i værkstedet.
Derefter har ukendte gerningsmænd stjålet et telefonmodem 4G samt 20-25 spande á 10 liter maling, parketgulv, seks LED armaturer samt en slagboremaskine
Mere værktøj og materialer
Værktøj og materiale stod også på tyveknægtenes ønskeseddel, da der i tidsrummet mellem forrige mandag kl. 08.00 og den efterfølgende mandag kl. 12.00 var indbrud i en privat bolig på Stabrandvej mellem Mårup og Stabrand.
Ved dette indbrud blev der knust en rude, hvorefter der blev stjålet byggematerialer, en boremaskine samt en elektrisk sav.