Iskold butikstyv forsynede sig åbenlyst med øl og kød
Fire afrikansk-udseende mænd indfandt sig i går klokken 19.00 ved Rema 1000 på Aldersrovej i Aarhus N.
To af mændene ventede udenfor butikken, mens de to andre, A og B, gik ind i butikken.
Mens B købte øl, gik A rundt i butikken og puttede varer i sin taske, og han fyldte helt åbenlyst tasken med øl og kød.
En ekspedient, som havde set tyveriet, bad om at se taskens indhold, da de to mænd forlod butikken.
Det nægtede tyvene, og da de to mænd, som havde ventet udenfor, begyndte at blande sig, lod personalet mændene gå og tilkaldte politiet.
En patrulje, der blev sendt til tyveriet, blev på vejen opmærksom på tre personer på Skovvangsvej, som passede på signalementet.
Én af disse løb fra stedet og havde tasken med sig.
Han blev jagtet - først til fods og dernæst med politihund.
Han, en 29-årig mand fra Aarhus N, blev anholdt, og tasken blev fundet i et krat på hans flugtrute. Han er løsladt efter afhøring.
De to andre personer blev på stedet, og deres generalia blev sikret til sagen.