Politiet opdagede stjålen bil med falske nummerplader
Arkiv
Torsdag formiddag klokken 09.21 spottede en politipatrulje en parkeret bil med nummerplader, der er efterlyst.
Bilen stod parkeret på Torvegade i Tørring, og da man fik kigget nærmere på den, fandt politiet ud af, at også selve bilen var stjålet og efterlyst.
Inde i et nærliggende hus traf politiet en 21-årig mand fra Kolding, som var kommet kørende i den stjålne bil med falske nummerplader.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.