Lænkeafsoner stak af i sit hjem
Jeppe Rafn
En 28-årig mand fra Horsens, der afsoner en fængselsdom med lænker, stak af i forbindelse med, at han fik taget sine lænker af i sit hjem på Borgmestervej i Horsens.
Politiets døgnrapport indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvorfor lænkerne blev pillet af, men faktum er altså, at han undveg, efter lænkerne var blevet taget af.
Den 28-årige mand fra Horsens er under sin lænkeafsoning tilknyttet Statsfængslet Østjylland ved Horsens.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.