Eftersøgt 11-årig dreng fundet i god behold
Af Kim Belmark
Senereste, opdateret klokken 15.15: Kære alle. Efterlysningen er afblæst, idet den 11-årige dreng er fundet i god behold. Vi takker mange gange for jeres hjælp, oplyser Nordsjællands Politi
Nordsjællands Politi har slået alarm efterlyser en hjælpeløs dreng med autisme, der er gået fra Rågelejevej i Vejby i morges. Drengen er ude af stand til at tage vare på sig selv. Hjælp meget gerne med at dele denne efterlysning på de sociale medier.
Drengen er 11 år, cirka 150-160 cm høj, almindelig af bygning, har lyst brunt kort hår. Han var iført brune bukser, en blå T-shirt med gul skrift og en blå hættetrøje.
Har du set denne dreng, beder vi dig kontakte 1-1-4.
Opdateret 13:45: Drengen er blevet set på en P-plads i Tisvilde kl. cirka 13.