Fortsæt til indhold

Hvidevarer og TV stjålet i nattens løb

Flere hvidevarer og dyner og puder stjålet fra bolig på Estruplundvej

Krimi
Af Martin Schultz

Ved et natligt indbrud i en privat bolig på Estruplundvej ved Store Sjørup har ukendte gerningsmænd opbrudt et vindue.
Indbruddet skete natten til torsdag mellem onsdag kl. 22.00 og torsdag kl. 07.00.
Fra boligen blev der stjålet en vaskemaskine, en tørretumbler og et TV af mærket Samsung. Desuden blev der stjålet flere dyner og puder, som tyveknægte sædvanligvis bruger til at pakke tyvekosterne ind med.