Fortsæt til indhold

To mænd overfaldet og slået til jorden

Krimi
Af Simon Carlson

To mænd på henholdsvis 47 og 55 år blev i går pludseligt overfaldet af en ukendt gerningsmænd ud for Liva i Domhusgade i Kolding.
Overfaldet skete kort efter klokken 16, da de to mænd på pludselig blev angrebet med knytnæveslag i ansigtet. Den ene mand blev slået så hårdt, at han faldt til jorden, hvorefter overfaldsmanden fortsatte angrebet ved at sparke manden på både kroppen og i hovedet.
Herefter stak overfaldsmanden af i retning mod Sydbanegade og Skamlingvejen, oplyser lokalpolitiet i Kolding.
De to forurettede mænd har kun kunnet give et sparsomt signalement af overfaldmanden. Han beskrives som dansk af udseende. Han bar en lyseblå trøje og en lilla hue samt en rygsæk.
Politiet hører meget gerne fra vidner, der har overværet overfaldet.