Fortsæt til indhold

GPS fik knallert på motorvejen - i den forkerte retning

Krimi
Daniel Sennek

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at en 28-årig mand blev stoppet på knallert på Sydmotorvejen.
Den 28-årige mand blev standset af en bilist på Sydmotorvejen nord for Vordingborg. Flere bilister havde allerede ringet til politiet og anmeldt, at knallerten var på motorvejen. Manden vender desuden om på et tidspunkt, og kører i den modsatte retning i nødsporet.
Den 28-årige mand forklarede, at han var kommet på motorvejen ved en fejl, da han blindt havde fulgt sin GPS på mobilen.
Hans knallert blev låst og efterladt på stedet, og den 28-årige mand blev kørt til afhøring. Han er sigtet for at køre uden at have kørekort til knallert, for at køre knallert på motorvejen og for at køre i nødsporet i den forkerte retning.