Snuppet med stoffer i ulovlig bil og uden kørekort
Mand taget i uindregistreret bil med amfetamin på lommen
Af Martin Schultz
En mand uden kørekort i en uindregistreret personbil uden ansvarsforsikring og med stjålne nummerplader på bilen.
Det var de barske kendsgerninger, da politiet onsdag kl. 12.49 standsede en 28-årig mand bag rattet i en personbil på Sivestedvej uden for Kolind.
Manden var desuden i besiddelse af 11,34 g amfetamin.
Den 28-årige mand bliver sigtet for brugstyveri af personbil, kørsel i frakendelsestiden, for ikke at have tegnet forsikring, og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.