Fortsæt til indhold

Færge kolliderer med bro

Krimi
Daniel Sennek

Svendborgsundbroen blev her til morgen lukket efter Ærøfærgen har påsejlet broen, men er nu åbnet igen.
- Vi er nødt til at få broen undersøgt, inden den kan åbnes igen, så vi er helt sikre på, at den ikke har taget alvorlig skade, siger vagtchef hos Fyns Politi, Thomas Bentsen.
Trafikken over broen blev derfor stoppet i flere timer, indtil dykkere kunne fastslå, at der ikke var sket skade på de bærende konstruktioner.
Påsejlingen skete omkring kl. 7.15, men der er ikke meldt om alvorligt tilskadekomne. En passager har fået en hudafskrabning. Ærøfærgen sejler stadig, dog med ændrede tider.