G4S glemte at installere alarm - derfor havde tyvene frit spil
En person har på anmeldersiden Trustpilot skrevet en klage over sikkerhedsfirmaet G4S.
Personen havde taget kontakt til G4S tirsdag den 6. oktober, og ville gerne have overvågning og alarm installeret, da der lige havde været indbrud i hjemmet. Aftalen var, at G4S skulle komme den 7. oktober.
G4S kom dog ikke, og personen skrev en klage angående det. G4S kontakter personen om fredagen og undskylder meget - men fortæller, at de ikke kører i weekenden, og aftaler derfor en tid om mandagen.
Desværre sker der endnu et indbrud om lørdagen, hvor den sidste halvdel af huset bliver tømt. Tyvene havde frit spil, at G4S glemte at installere alarmen.
Personen ringede efterfølgende til en konkurrent:
"Konkurrenten synes det var så ærgerligt at de sendte en montør ud med det samme for at give et tilbud - det tilbud er godt nok 10 kroner dyrere pr måned end G4S, men til gengæld tilbød konkurrenten at DE ville kompensere for det l*** G4S har lavet, ved at give mig 6 mdr abonnement uden beregning - det kalder jeg fandme god service!"