Mand onanerede i badet - i kvindernes omklædningsrum
Arkiv
En 39-årig mand blev i går anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Politiet havde fået en anmeldelse om, at en mand havde sneget sig ind i kvindernes omklædningsrum i en Fitness World i Korsør.
Her havde to kvinder opdaget manden, der stod og onanerede i badet. Kort efter ankom politiet, men manden var gået fra stedet, på trods af personalets forsøg på at tilbageholde ham.
Betjentene fandt dog frem til manden efter vidneforklaringer, og anholdt den 39-årige. Manden er uden fast bopæl, og har nu overnattet i arresten inden en videre afhøring.