Fire-årig pige ramt af 14-årig cyklist
En cykelsti i Tjæreborg lagde i går jord til et sammenstød mellem to børn
Louise Ritter
To børn var torsdag eftermiddag indblandet i et uheld på en cykelsti i Tjæreborg. Omkring kl. 15.00 kom en 14-årig dreng cyklende på en sti, da han rammer en bare fire år gammel pige.
Drengen vælter og får hudafskrabninger på benet, mens den lille pige pådrager sig sår i hovedbunden og i munden. Det oplyser politiet i Esbjerg.