Fortsæt til indhold

Mand dræbt og en alvorligt kvæstet i solo-ulykke

Krimi
Annette Schmidt

Søndag klokken 20.54 skete der en voldsom solo-ulykke ud for Bjerrevej 323 ved Hornsyld, hvor 32-årig mand fra Uldum blev dræbt og en 21-årig mand fra Horsens fik alvorlige kvæstelser.
Bilen med de to mænd kom kørende ad Bjerrevej i sydlig retning.
I en venstresvingskurve mistede føreren af bilen af ukendte årsager herredømmet over bilen og ramte en vold og en hæk.
De to mænd blev begge slynget ud af bilen. Her afgik den 32-årige ved døden, mens den 21-årige blev indlagt med brud på ryggen.
I forbindelse med ulykken udbrød der band i bilen, der dog kunne slukkes med en brandslukker.
De pårørende er underrettet, oplyser Horsens Lokalpoliti.