Fortsæt til indhold

Udvist af Danmark i juni - anholdt i landet igen onsdag

Krimi
Jacob Nielsen

En 53-årig rumænsk mand giver tilsyneladende ikke meget for de danske myndigheders afgørelse om udvisning af landet.
Ved en indrejsekontrol i Gedser onsdag eftermiddag standsede politiets udlændingekontrolafdeling en bulgarsk bil, som kom i land fra færgen fra Rostock. Passagererne i bilen blev kontrolleret, og en af dem viste sig at være den 53-årig mand, som er idømt et indrejseforbud så sent som i juni 2015. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Manden blev derfor anholdt klokken 17.35 og sigtet for at overtræde indrejseforbuddet. Han blev taget med til politistationen i Maribo, og han fremstilles senere torsdag i grundlovsforhør i retten.