16 kilo khat lå gemt i kuffert
Jacob Nielsen
Told og Skat fandt onsdag en mængde på hele 16 kilo khat gemt i en 25-årig somalisk mands kuffert på Falster. Manden var passager i en Eurolines-bus, som blev standset og kontrolleret ved Nørre-Alslev.
Den 25-årig ejermand erkendte, at kufferten var hans. Han legitimerede sig med et italiensk pas, som blev vurderet at være falsk, og da han ikke havde nogen gyldig opholdstilladelse, blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserene stoffer og for ulovligt ophold.
En kontrolvejning viste, at der i alt var 15,7 kilo tørret khat og 0,21 kilo frisk khat.
Den 25-årige fremstilles i grundlovsforhør i løbet af torsdagen.