73-årig kvinde forsvundet fra sit hjem
Midt- og Vestsjællands Politi er i øjeblikket i gang med at lede efter Susanne Riegels Linde, 73 år, der tirsdag ca. klokken 16.30 er gået fra sin adresse i Gundsømagle, 3670 Veksø.
Susanne Riegels Linde er dement. Hun er før gået fra hjemmet og er tidligere fundet i Hillerød, Tåstrup, Roskilde og på Snerlevej i Gentofte, hvor hun har boet tidligere.
Susanne Riegels Linde beskrives som:
Kvinde 160-165 cm høj, spinkel, gråt mellemlangt hår, bærer briller. Formentlig iført marineblå 3/4 lang vindjakke og plastiktræsko. Hun går lidt foroverbøjet og hun har problemer med sin venstre arm. Hun kan være vanskelig at forstå.
Vi har desværre ikke fotos af pågældende.
Politiet har søgt i nærområdet med hunde m.v. uden held. Movia, DSB m.v. er anmodet om at kigge efter hende.
Men politiet opfordrer beboere i området til at kigge efter pågældende på relevante steder. Oplysninger om Susanne Riegels Linde bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.