Fortsæt til indhold

Vidner så indbrud i butik i Horsens

Krimi
Jeppe Rafn

Natten til tirsdag klokken 00.14 hørte en anmelder en rude blive knust i smoke-it butikken i Borgergade i Horsens.
Kort tid efter så anmelderen en manden gå ud af butikken i retning mod torvet bærende på en papkasse. Manden havde en grå hættetrøje på og mørke bukser.
Kort tid efter, tidspunktet står ikke helt klart, så et andet vidne en anden person gå ind i butikken. Det var en mand på 30-40 år, almindeligt bygget og cirka 180 centimeter høj. Han havde en grå filthat på, mørk jakke med stribe og mørke bukser, og han havde en skotskternet rygsæk samt en stor 'firkantet' sæk i stift plastik med sig. Han forsvandt mod syd ad Fugholm.
Politiet sendte straks flere patruljer til stedet og ledte i området efter de to mænd, men uden held.
Horsens Lokalpoliti ved ikke, om de to personer har været sammen om indbruddet eller været inde i butikken uafhængigt af hinanden.
Der er ingen oplysninger om, hvad der er blevet stjålet i butikken.

Cirka på samme tidspunkt, klokken 00.16, gik der en alarm hos Wagner på Søndergade i Horsens.
Nogle har forsøgt at bryde en dobbeltdør op og efterladt en hammer på stedet.