Fortsæt til indhold

Ung mand standset med knojern og hash

Krimi
Arkiv

Kort efter midnat natten til tirsdag kørte flere politipatruljer rundt i centrum af Horsens for at lede efter gerningsmændene til et indbrud i en virksomhed i Borgergade.
I forbindelse med eftersøgningen standsede man klokken 00.34 en 26-årig mand ved Uno-X tanken på Vejlevej. Han havde 7,41 gram hash på sig og et knojern, så han er blevet sigtet for besiddelse af narkotika og overtrædelse af Våbenloven.
Cirka samme tidspunkt, klokken 00.35, standsede politiet en 27-årig mand på Åboulevarden, der blev visiteret og havde 1,24 gram skunk på sig.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.