Person indebrændt i lejlighed
Annette Schmidt
Søndag klokken 19.26 udbrød der brand i en lejlighed på 1. sal på Bytorv i Hedensted, hvor en person indebrændte.
"Vi formoder, den indebrændte er en ældre mand, der er beboer af lejligheden, men det har endnu ikke været muligt endeligt at identificere vedkommende," oplyser Martin Husted fra Horsens Lokalpoliti.
Teknikere undersøger brandstedet, da årsagen til branden stadig er ukendt.
"Der er umiddelbart ingen tegn på, at der ligger en forbrydelse bag. Vi arbejder ud fra, at det muligvis er rygning, der er årsag til branden," fortæller Martin Husted.