Fortsæt til indhold

Mistænkelige biler lyser på huse om aftenen

Krimi
Jeppe Rafn

Horsens Lokalpoliti har modtaget en anmeldelse om, at flere biler kører rundt om aftenen og lyser på huse i området omkring Ussinggård Gods og Skovhusevej nord for Løsning.
Ifølge anmelderen har der lørdag, søndag og mandag aften kørt tre mistænkelige biler rundt og lyst på huse, og de er kørt ind på et område, hvor der er fjernet en bom på grund af skovarbejde.
Der er tale om tre ældre biler:
En metalgrøn Jeep Cherokee, en mørk Renault Scenic og en sølvfarvet BMW.
Hvis man kender noget til de mistænkelige biler, kan man kontakte politiet på telefon 114.