Fortsæt til indhold

Frygtede skoleskyderi

Krimi
Daniel Sennek

Universitetet i Lund i Sverige har i dag været lukket af frygt for et skoleskyderi efter en anonym meddelelse. Det skriver vores søstersite lokaltidningen.se.
Den anonyme meddelelse blev publiceret på appen Jodel, og ordlyden i beskeden var præcis den samme, som ordlyden i den besked skoleskyderen i Oregon den 1. oktober skrev:
- Nogle af jer er OK. Tag ikke hen på Universitetet i morgen, hvis i er i Lund. Følg nyhederne i morgen tidlig. Ses Jodlere, skrives der.
- Vi har forstået denne erklæring som en trussel. Vi er opmærksomme på hændelsen og tager det meget alvorligt, fortæller Kim Hild fra politiet til Lokaltidningen.
Sent søndag aften bekendtgjorde universitetet, at alle virksomheder er lukket om mandagen.
- På grund af truslen søndag mod universitetet og dets studerende gennem appen Jodel, og at politiet anser truslen som meget alvorlig, så er alle studerende og ansatte blevet bedt om at blive hjemme mandag den 12. oktober, skriver universitetet på sin hjemmeside.