Fortsæt til indhold

Tre udenlandske mænd med tørklæder for munden efterlyses

Krimi
Arkiv

En 18-årig kvinde fra Ballerup var på vej hjem fra en bytur, da tre ukendte personer råbte hende an. De overfaldt og slog hende, mens de trak hendes bukser ned. Hun fik vristet sig fri og stak af.
Ifølge Københavns Vestegns Politi udspandt voldtægtsdramaet sig klokken 04 lørdag på Horsevang i Ballerup
Politiet har udsendt følgende beskrivelse af gerningsmændene:
A. Mand, 20-25 år, over 180 cm høj, almindelig af bygning, anden etnisk baggrund end dansk, talte dansk med accent og mørke øjne. Iført mørke cowboybukser, sort jakke med hætte, muligvis Everlast. Tørklæde for mund og næse.
B. Mand, 20-25 år, over 180 cm høj, almindelig af bygning, men større end A, anden etnisk baggrund end dansk, talte dansk med accent. Iført sort jakke med hætte, tørklæde for mund og næse. og grå strik havehandsker med dots.
C. Mand, 20-25 år, lavere end A og B, anden etnisk baggrund end dansk. Iført mørke bukser, hvide sko, sort jakke med hætte og tørklæde for næse og mund.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.