39-årig mand fik peberspray af politiet
Jeppe Rafn
Politiet så sig natten til søndag nødsaget til at bruge peberspray for at få styr på en 39-årig mand fra Horsens, der modsatte sig anholdelse.
Det skete klokken 01.20 ud for baren Our's i Graven i Horsens.
Den 39-årige mand gjorde sig bemærket ved at give politiet fingeren og kalde betjentene for bøsserøve og svanse med videre, og da betjentene ville tage fat i ham, gjorde han modstand.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.