Fortsæt til indhold

Hurtigste kørte 180 km/t - måtte køre 90

Krimi
Daniel Sennek

Kender du det, at have rigtig travlt i trafikken? Så travlt at man lige træder lidt hårdere på speederen?
Det gjorde rigtig mange bilister i lørdags på Sydmotorvejen ved Vordingborg. Faktisk kørte en person dobbelt så stærkt som det tilladte. Hele 180 kilometer i timen, hvor hastighedsbegrænsningen er 90 kilometer i timen.
Han var dog langtfra den eneste, der havde travlt. Politiet har snuppet hele 616 fartsyndere ud af 3311, eller hvad der svarer til næsten hver femte kontrollerede bilist.
116 klip i kørekortet blev det også til - svarende til 3,5 procent af de kontrollerede bilister - mens 8 fik en betinget frakendelse af kørekortet. Politiets kontrol varede i seks timer.