Fortsæt til indhold

To personer dræbt

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Daniel Sennek

Vanvittige scener har i dag udspillet sig på Hobrovej i Rold By mandag formiddag, hvor to personer har mistet livet i en biljagt.
Klokken 10.42 i Lindholm blev stjålet en tysk indregistreret sort Audi A4, som efterfølgende blev eftersat af en færdselspatrulje i Støvring med høj hastighed.
I Arden forulykkede den sorte Audi - hvilket resulterede i at de 2 mænd i bilen blev dræbt i forbindelse med uheldet, hvor der ikke var andre køretøjer eller personer involveret.
- Ved denne ulykke afgik 2 mænd i bilen ved døden. Patruljen er uskadt, siger vicepolitiinspektør Poul Severinsen.
Nordjyllands Politi kender ikke identiteten på de dræbte, men man kan oplyse, at eftersættelsen skete, fordi man satte køretøjet i forbindelse med et kriminelt forhold, der tidligere var begået i Nørresundby. I Nørresundby var der om formiddagen en anmeldelse om et røveri-lignende forhold, som det eftersatte køretøj blev sat i forbindelse med.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er tilkaldt, ligesom politiets teknikere er på stedet og arbejder. Der er også tilkaldt bilinspektører.

Se flere videoer på localeyes.dk.