Tre døre sparket op i centrum af Horsens
Jeppe Rafn
Der har været indbrud hos en psykolog, en fodplejer og en massør, der holder til i en bygning på Rådhustorvet i Horsens.
Gerningspersonerne er kommet ind i en mellemgang og har her sparket dørene ind til de tre behandlere, der på anmeldelsestidspunktet ikke havde gjort op, hvad der er blevet stjålet.
Indbruddene er sket imellem tirsdag klokken 20.30 og onsdag 07.45, oplyser Horsens Lokalpoliti.