Fortsæt til indhold

Kvindes konto lænset for 21.000 kroner

Krimi
Jesper Kappel

21.000 kroner, så meget når en tyv eller tyve at hæve fra et dankort, før det bliver spærret. Kortet tilhørte en 87-årig dame, der onsdag mellem 12.50 og 13.15 blandt andet var i Irma og Matas i det centrale Frederikssund. På denne indkøbstur blev kortet stjålet, fortæller Nordsjællands Politi, der først får en anmeldelse om tyveriet i løbet af søndagen.
Kvinden opdagede, at kortet var stjålet, da hun efter sin indkøbstur kom hjem og fik en SMS fra Danske Bank om, at kortet nu var spærret, fordi der i løbet af kort tid havede været seks kontante hævninger fra kortet.
Se tv-indslaget: Se hvor nemt tricktyven stjæler din pung

Den ældre dame har ingen ide om, hvornår og hvordan Dankort er blevet stjålet fra hende i løbet af indkøbsturen.