Fortsæt til indhold

Det kom han til at fortryde

Krimi
Daniel Sennek

En 36-årig rumænsk mand ville nok ønske, at han havde løbetrænet lidt mere end tilfældet var mandag eftermiddag.
Rumæneren forsøgte nemlig at stjæle en flaske whiskey fra Rema i Sakskøbing. Det opdagede indehaveren af butikken dog, og rettede henvendelse til manden, der efterfølgende stak af.
Den 51-årige indehaver løb efter ham, og havde en væsentligt bedre kondi end butikstyven, da han indhentede og fik fat i ham. Indehaveren fastholdt manden, indtil politiet ankom.
Politiet anholdt den 36-årige rumæner, og han vil tirsdag blive fremstillet i retten med henblik på udvisning.