Skød mand i hovedet
Daniel Sennek
En 22-årig mand fra Rødovre er i dag blevet anholdt på Blågårdsvej i Greve. Den anholdte er den eftersøgte mistænkte, som politiet har ledet efter i flere dage.
Han er mistænkt for at have skudt en anden 22-årig mand i hovedet i en lejlighed i Køge. Anholdelsen af manden foregik uden dramatik.
Den anholdte mistænkte mand vil onsdag formiddag blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Politiet har ikke flere oplysninger i sagen og anholdelsen, af hensyn til den fortsatte efterforskning.