Fortsæt til indhold

Opmærksom mand fanger trussetyv

Krimi
Daniel Sennek

En 39-årig mand troede, at han slap afsted med at stjæle to bh'er og fire par trusser mandag eftermiddag i Næstved. Men en opmærksom butiksindehaver fra den modsatte side af gaden ville det anderledes.
Den 31-årige butiksindehaver så tyveriet, og sammen med en af sine egne ansatte eftersatte de manden. Det lykkedes at få fat i tyven, der dog modsatte sig voldsomt.
I fællesskab lykkedes det for butiksindehaveren og hans kvindelige ansatte, at fastholde tyven indtil politiet ankom. Politiet anholdt manden, og han blev sigtet for tyveriet.