Nu har politiet taget bilen
Politiet tog bilen fra 30-årig mand fra Kolding
Mikkel Hansen
Nogle folk lærer det åbenbart aldrig.
En 30-årig mand fra Kolding blev i går aftes klokken 20.25 standset af en politipatrulje på den sønderjyske motorvej tæt på Rødekro.
Manden kunne ikke forevise et gyldigt kørekort til betjentene. Og det er der ikke noget nyt i.
Det var nemlig syvende gang, at manden blev taget for at køre bil, selvom han ikke har et kørekort, oplyser lederen af Aabenraa Lokalpoliti, Jan Lambertsen.
Hvis manden skal køre ulovligt igen, skal han først anskaffe et nyt køretøj. Politiet konfiskerede nemlig mandens bil på stedet. Derudover får manden en bøde.