Påkørsel af hus skyldtes ældre mands død under kørsel
En 85-årig mand blev fundet død i sin bil på Sletterhagevej på Helgenæs
Af Martin Schultz
En ældre mands solouheld fredag middag kl. 12.29 skyldtes, at manden var død af formentlig et hjertestop under kørslen på Sletterhagevej syd for Ørby.
Østjylland Politi og Brand og Brand og Redning Djursland blev alarmeret, da den 85-årige mandlige bilist blev fundet død på uheldsstedet.
Ifølge politiets oplysninger var manden afgået ved døden under kørsel på Sletterhagevej i nordlig retning.
I en svag venstrekurve var bilen kommet over i venstre side og påkørte en gavl til et hus.
Sletterhagevej er en smal vej, som fører fra Ørby til Sletterhage Fyr på den sydlige spids af Helgenæs.