Fortsæt til indhold

Er din jernhest en af dem?

Krimi
Arkiv

Politiet i Kolding vil meget gerne høre fra borgere, der i den seneste tid har fået stjålet cykler.
I går fik politiet et tip af en borger i Haveforeningen Kæmnerengen, som havde set en gruppe mænd bære en masse cykler ud af en varevogn og en personbil.
Da politiet ankom til stedet kunne de konstatere, at de tre mænd ikke blot var umådeligt store cykelentusiaster. I alt 23 cykler fandt politiet på stedet, hvoraf en del af dem allerede er meldt stjålet.
De tre mænd havde desuden forskellige byggematerialer - blandt andet toiletter og døre - med i bilerne. Mændene, der alle er polske statsborgere, sidder nu i arresten.
Har man fået stjålet en cykel, ser politiet i Kolding gerne, at man går ind på politiets hjemmeside og melder den stjålet, så man finder de rette ejermænd igen og ligeledes kan samle tilstrækkeligt med beviser mod de tre mænd.
Du finder anmeldelelsesblanketten på dette link: https://www.politi.dk/da/borgerservice/anmeldelser/tyverihaervark/