Fortsæt til indhold

43-årig kørte frontalt ind i betonblander

En personbil kolliderede med en betonblander. Frederikssundsvej blev spærret. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jesper Berg;Jesper Kappel

Fredag morgen skete der en voldsom og tragisk ulykke tæt på krydset Frederikssundsvej/Havelse Møllevej. Ulykken kostede en 43-årig mand fra Frederiksværk livet, og trafikken på 100 meter af strækningen på Frederikssundsvej var spærret adskillige timer.
Ulykken skete lidt nord for Havelse Å klokken 6.38, da den mandlige fører af en personbil kom kørende i sydlig retning fra Frederiksværk mod Frederikssund.
Bilisten kørte af ukendte årsager ind i en modkørende betonblander, som i forsøget på at undvige væltede om på siden og spærrede kørebanen for al trafik.
“Vi klippede den 43-årige fører af personbilen fri, hvorefter han blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet,” fortæller indsatsleder Ole Hermansen til Lokalavisen.
I løbet af formiddagen døde manden dog af sine kvæstelser.
“Føreren af betonblanderen kom umiddelbart ikke noget til, men han var naturligvis meget chokeret og blev kørt til Hillerød Hospital for at blive tjekket,” fortæller Ole Hermansen fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab, som var på stedet med fire brandkøretøjer samt 10 brandmænd fra Frederikssund og Slangerup.
Derudover var to slamsugere til stede for at suge 22 tons flydende beton ud af betonblanderen.
“Der var også kommet en del flydende beton på kørebanen, som, vi var bange for, ville størkne, inden vi fik det fjernet,” fortæller indsatsleder Ole Hermansen.
Yderligere to bjærgningskøretøjer blev tilkaldt for i fællesskab at trække betonblanderen på højkant igen.
Mens det store arbejde med at rydde op efter ulykken stod på, var trafikken spærret i begge vejbaner og blev derfor ledt ind gennem Havelse Mølle, til redningsfolkene kunne åbne vejen igen.
Se flere videoer på localeyes.dk.