Løb uden at få tyvekoster med
Arkiv
Flere gerningsmænd gjorde store anstrengelser for at bryde ind hos Skanderborg Hørning Fjernvarme på Danmarksvej tirsdag 17. marts klokken 0305.
Først klippede de et vestvendt hegn op, hvor tyvene kastede deres øjne på en udendørs opmagasinering. Herfra fik de bakset 120 pallerammer til en værdi af 9000 kroner udenfor hegnet. Her blev de stående, oplyser Lokalpolitiet.
På overvågning har politiet set, at der løb tre personer fra stedet. En patrulje var fremme 0324 og ronderede med hunde uden resultat.