Påfugl var skyld i færdselsuheld
Arkiv
Politiet fik onsdag formiddag kort før kl. 10.00 melding om, at to biler var stødt sammen, på Kildebrøndevej i Greve.
Det viste sig, at en 67-årig mand fra Greve under kørsel ad Kildebrøndevej mod vest bremsede op for en påfugl, der pludselig løb på tværs af vejen.
En 42-årig mand fra Solrød Strand, der kørte på motorcykel bag den 67-årige bilist, opdagede for sent den forankørendes opbremsning og stødte sammen med bilen.
Ingen af de involverede trafikanter kom til skade, men der skete mindre materiel skade på køretøjerne.
Ejeren af påfuglen – en 65-årig mand fra Greve – blev underrettet om, hvad den løsgående påfugl havde været årsag til.
pm