Fortsæt til indhold

Vidne nedstirrede indbrudstyve - og så skete dette

Krimi
Arkiv

Søndag morgen så en mand to unge mænd komme kørende ad Petersmindevej og Gl. Jellingvej på Uhrhøj i Vejle. Men ifølge Vejle Lokalpoliti fattede den gående mand mistanke til, at noget var galt, for de to mænd på knallerten havde et fjernsyn og en lampe under armen. Manden fulgte efter de to unge mænd og kiggede så meget på dem, at de blev nervøse og smed fjernsyn og lampe fra sig, og kørte hastigt væk.
Det viste sig, at der var tale om tyvegods fra indbrud, der var begået på Apollovej i Vejle, hvor man sikkert er mere end glade for at få tyvekosterne retur.