Fortsæt til indhold

Mand angreb 14-årig pige og forsøgte at trække hendes bukser af

Krimi
Af Kim Belmark

En 14-årig pige fra Greve blev overfaldet og forsøgt voldtaget i en tunnel ved Bilka sent torsdag aften. Pigen blev overfaldet af en mand, der forsøgte at trække hendes bukser af, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Klokken 22.53 modtog politiet anmeldelse fra Gersagerparken, hvor voldtægtsforsøget fandt sted.
Pigen kæmpede ifølge politiet voldsomt imod og slog og sparkede mod gerningsmandens ben, så han valgte at stikke af. Pigen led ingen fysisk overlast ved overfaldet.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, ikke etnisk dansker af udseende, 17-19 år, 175-185 høj, almindelig af bygning, iført sort tætsiddende jakke med hætte, sorte bukser og sorte sko.
Midt- og Vestsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner til sagen eller andre, der har oplysninger. Ring til politiet på 114.
Læs også: Sådan hjælper du os med at dele efterlysninger - det kan gælde liv eller død