15 år. Ensom. Ingen venner. Kun hund og kat - men så skete der noget...

Hvad laver du egentlig, når du kommer hjem fra skole?
15-årige Malthe Michaelis ruller øjnene opad og peger op mod førstesalen.
“Så går jeg op på værelset og spiller Playstation med mine virtuelle venner. Tit går jeg efter et stykke tid ned og henter Max,” fortæller han.
Max er familiens store hankat. Der er også en Arthur. En velvoksen golden retriever. De får lov at tilbringe en hel del tid på Malthes værelse.
“Bare det, at de er deroppe, det betyder meget. Jeg har jo ingen venner, så Max og Arthur er blevet mine venner. Så er jeg sammen med dem i stedet,” uddyber Malthe Michaelis.

Alvorlig ensomhed

Vi lærte første gang Malthe at kende her i avisen for nogle uger siden, da vi fortalte om brandkadetterne i Kolding Brandvæsen, hvor den 15-årige knægt er blevet en særdeles engageret del af holdet, men Malthe er ikke som de fleste andre unge. Malthe er ensom.
Statens Institut for Folkesundhed konstaterede i en undersøgelse fra efteråret, at 22.000 børn i alderen 11-15 år føler sig ensomme. En kortvarig ensomhedsfølelse er ganske normal blandt børn og unge, men når den bliver langvarig, kan det have alvorlige konsekvenser såsom selvskadende adfærd og selvmordstanker.
Når man taler med Malthe Michaelis er der heldigvis langt til så dystre emner. Det bemærkelsesværdige ved ham er, at han taler roligt om sin ensomhed. Han flakker aldrig i blikket, når han taler om sine problemer. Man kunne forvente, en vis selvcensur på så følsomt et emne, men Malthe er åben. På et vis plan har han accepteret, at han er stillet over for hårde udfordringer. Han har således den autistiske diagnose Aspergers Syndrom gør. Diagnosen gør det vanskeligt for ham at være sammen med mange mennesker i ret lang tid ad gangen, men det ændrer ikke ved, at kontakten vil han ellers gerne.
“Jeg ved bare ikke, hvor jeg skal begynde. Jeg har egentlig tidligere haft venner, men på et tidspunkt magtede jeg bare ikke længere andre mennesker, og nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal komme i kontakt med folk igen,” konstaterer Malthe Michaelis.
De uskrevne regler for leg og samvær er et af symptomerne på Aspergers. Forsøg på at bryde ud af ensomheden ender således ofte med akavede tilnærmelser, der ikke stemmer overens med jævnaldrendes forståelse for naturlige forhold. En ond spiral.

Snart rigtige venner

Men der er en vej ud. Siden Malthe startede som kadet hos Kolding Brandvæsen er der sket noget. Hans mor Lotte har set på, hvordan hendes søn lige så stille har åbnet for omverdenen og glædet sig over at være en del af et fællesskab.
“Jeg har aldrig oplevet, at han på den måde glæder sig til at komme af sted til noget. Der er rigtig mange nederlag hos en dreng som Malthe, og han var også pivsur, da han første gang skulle af sted som brandkadet, men da jeg hentede ham, så jeg bare den lykkeligste unge mand. Så bliver man virkelig glad. Det er 100% det mest succesfulde projekt, for han møder positiv op, og glæder sig til at se de andre,” fortæller Lotte Michaelis.
Det gør han navnligt af en grund. Han er god til at være brandkadet.
De stringente regler og vejen til at nå sammen til det samme mål passer perfekt ind i Malthes sind, og det selvværd smitter af på omgivelserne. Vejen fra ensomhed til socialisering synes pludselig ikke så lang.
“Jeg snakker meget med de andre, når vi er af sted som brandkadet, men stadig ikke så meget ellers. Når man også snakker udenfor, så er man rigtige venner,” fastslår Malthe Michaelis.