Fortsæt til indhold

Motorcykel bygget om til rustvogn

En specialbygget rustvogn i Harley Davidson-udgave blev vist frem, da bedemand i Hillerød fejrede flytning til Irmatorvet

Krimi
Jens Berg Thomsen

En af de lokale bedemænd i Hillerød, Begravelse Danmark, holdt onsdag reception i anledning af nye lokaler på Irmatorvet. Og bedemanden i Hillerød benyttede samtidig lejligheden til at vise sin nye "rustvogn" frem - en specialbygget Harley Davidson-motorcykel med sidevogn til en kiste.
"Der er en lidt anden stemning ved de begravelser, hvor den har været brugt ind til videre. Folk tager deres telefoner frem og begynder at tage billeder af Harleyen, og når folk ser den ude på vejen, skal de også have et billede af den," siger direktør i Begravelse Danmark-kæden Mogens Balling.

Bedre beliggenhed til bedemand i Hillerød

Bedemandsbutikken er flyttet fra Søndre Jernbanevej til Irmatorvet for en bedre beliggenhed, siger direktøren.
"Og her er bedre parkeringsforhold, når folk skal til bedemanden. Det er vigtigt," siger han.

I bedemandsbutikken på Irmatorvet i Hillerød kan man møde Mette Pedersen, Birgit Mortensen og Bjarne Jensen. Hans-Christian Billesø kører motorcyklen.

Harley bruges i hele landet

Harleyen har indtil videre været ude og køre syv gange i alt. Den kan hurtigt transporteres landet rundt, når der er brug for det.

Harley Davidson-motorcyklen har Begravelse Danmark fået specialbygget i Tyskland.

Fejrede flytning med fadøl

Begravelse Danmark markerede flytningen af bedemandsbutikken i Hillerød med pølsebod, fadøl, vand og Cocio.
Bedemands-butikken på Irmatorvet i Hillerød kommer til at bestå af Mette Pedersen, Birgit Mortensen og Bjarne Jensen.