Dolkede kvinde på åben gade
En kvinde i begyndelsen er 40erne er natten til torsdag blevet anholdt efter at hun angiveligt stak en anden kvinde med en kniv onsdag aften i Frederikværk, skriver eb.dk, der oplyser at overfaldet var så voldsomt, at bladet på kniven brækkede. Gerningskvinden er nu sigtet for drabsforsøg.
Det skete efter et værtshusbesøg i midtbyen, hvor de to kvinder havde lavet ballade.
"De blev smidt ud og så fortsatte balladen forskellige steder i byen. I Kirkegade endte det med, at kvinden blev dolket flere gange i overkroppen", oplyser vagtchef Ole Hestbæk til Ekstra Bladet.
Årsagen til den voldsomme ballade på værtshuset og det efterfølgende knivstikkeri er endnu ikke helt klarlagt. Den overfaldne kvinde styrtede om og lå blødende på gaden, mens gerningskvinden flygtede fra stedet og senere blev anholdt.
Tidligt torsdag morgen var offeret for knivstikkeriet uden for livsfare efter behandling på hospital.
Gerningskvinden fremstilles i grundlovsforhør torsdag eftermiddag, oplyser Retten i Hillerød.
an