“Jeg har skammet mig frygteligt”

Alt gik godt i folkeskolen i Ramløse for Morten og Lukas, som havde været klassekammerater siden 1. klasse. De klarede sig godt fagligt, dyrkede sport, var velansete og “nogle sunde drenge”. I 1. G røg de for første gang en joint til en fest. Hashforbruget blev til “hver weekend”, og i 2. G var misbruget så massivt, at den første joint blev røget i 10-frikvarteret. Det var ikke usædvanligt, at forældrene hørte dem liste ud om natten for at ryge hash.
Det er mødrene, Trine og Helle, der fortæller Ugeposten Gribskov om sønnernes misbrug.
Trines søn Morten har erkendt, han er misbruger og opholder sig udenfor Danmark for at få det på afstand. Dér er Lukas ikke nået til endnu.
“Min søn ryger stadig. Han er 19 år, og nu har vi besluttet, at han må hjemmefra. Så må han ned og ramme bunden. Han lyver og rapser penge til sit forbrug, og vi må også tage hensyn til resten af familien. Vi har også en datter, som ikke skal have hash og snakken omkring det som en del af hverdagen. Det påvirker dig på arbejdet, og man mangler søvn, fordi man ligger og lytter, om han er på sit værelse. Det siger vi nej til nu. Han er blevet tilbudt hjælp, men ser ikke sig selv som misbruger. Vi er begyndt at tage afstand, men selvfølgelig er det hårdt,” fortæller Helle.
Begge drengene har været forbi forskellige misbrugstilbud uden effekt.

Så udbredt

Efter mødrenes udsagn var det stort set alle i gymnasieklassen, der røg hash. Mødrene fortæller, at der er bestemte telefonnumre, man ringer på, så kommer en bil eller knallert og leverer varen. Eller man handler på bestemte adresser.
“For 10 år siden skulle man vitterlig opsøge det for at skaffe noget hash. I dag kan man ikke undgå det,” siger Trine.
“Der er især en kultur blandt drengene, at der ikke er noget socialt forkert i at bruge det,” fortsætter hun.
“De ser det ikke som et misbrug, fordi de er så mange, der gør det,” supplerer Helle.
En af drengene har endda stået og røget foran en SSP-medarbejder, der ikke så meget som løftede et øjenbryn, fortæller mødrene forarget.

Skammen som forældre

Morten og Lukas har, ifølge mødrene, en stor berøringsflade med andre unge, der ryger hash.
“Der må være andre forældre i samme situation som os,” siger Helle. Hun og Trine har haft stor gavn af at tale med hinanden både i forhold til at dele deres tanker, men også “koordinere oplysninger” for at komme drengene i forkøbet.
Man er åbenbart også tilbøjelig til at rette skylden indad.
“Hvis man ikke selv har et misbrugsbarn, kan man ikke sætte sig ind i det,” mener Helle.
“Man skammer sig som forældre, finder på undskyldninger over for andre. Jeg har skammet mig frygteligt over, at min søn, som altid har været meget velanset - ham skulle jeg beskrive som “ han er begyndt at ryge hash.” Har jeg ikke kunnet magte den opgave det er at være forælder? Lægger jeg ansvaret fra mig, fordi jeg nu har sagt, han skal blive hos sin far?," fortsætter Trine om de mange tanker, der har banket på.
“Men jeg kan sige, at vi har løbet stærkere end de har, for at få stoppet det her,” slutter hun.

Dele det med andre

De to mødre har besluttet at starte en anonym netværksgruppe for forældre til hashmisbrugere. Første gang bliver torsdag den 17. september kl. 19-20.30 på Nordstjerneskole i Helsinge ved indgang 3. Hefter forestiller de sig at mødes hver anden torsdag.
Man kan tilmelde sig eller få mere at vide ved at henvende sig til initiativtagerne på stofmisbrug@hotmail.com.
Alle navnene i artiklen er opdigtede af hensyn til drengenes identitet.