Politi! Polizei! Hvad synes du om de fælles patruljebiler i grænselandet?
Arkiv
Siden september 2014 har dansk og tysk politi som et forsøg kørt fælles patruljer i grænselandet.
Patruljevognene reklamerer nu også åbenlyst med, at der i bilen er både politi og Polizei.
Skiltene er magnetskilte, som kan flyttes rundt mellem de danske og tyske patruljevogne, der lige den dag skal bruges til opgaven. På den danske side er det Syd- og Sønderjyllands Politis Udlændinge Kontrol Afdeling (UKA), hvis betjente kører i de fælles patruljer.
"Skiltene er med til at tydeliggøre det fælles dansk- tyske tiltag og gøre uniformeringen af bilen mere korrekt, så det tydeligt fremgår, at der i denne patruljevogn både er danske og tyske betjente," siger linjechef politiinspektør Hans Roost.