Hærværk mod Vikingespil kort før premieren
Arkiv
Folkene bag Frederikssund Vikingespil har fået en ekstra udfordring, da en del vitale ting er blevet ødelagt kort før premieren 19. juni.
På et tidspunkt mellem søndag den 7. juni kl. 20.30 og næste morgen kl. 8 blev området på Kaløvej nemlig udsat for hærværk, hvor en del af scenografien blev ødelagt. Desuden var hærværket gået ud over trappen til gøglervognen, styrestangen til en stridsvogn samt dame- og handicaptoilettet.
"Der er mistanke til en flok unge mennesker, som sad i området og drak øl, men vi har endnu ikke andre spor efter gerningsmændene," siger efterforskningskoordinator Henrik Laugesen fra Nordsjællands Politi i Frederikssund til Lokalavisen.