Fortsæt til indhold

Blotter slap med betinget dom

33-årig mand dømt for blufærdigskrænkelse mod 12-14 årige piger i Rungsted og Nivå

Krimi
Morten Timm

30 dages betinget fængsel. Sådan lød dommen ved Retten i Helsingør til den 33-årige mand, der i sommeren 2013 blottede sig og onanerede foran flere mindreårige piger på både Rungsted og Nivå Strand.
Han blev kendt som 'blotteren med det blå håndklæde, fedladen med hængevom', og fældet af en kvindelig strandgæst i Rungsted, da hun fotograferede ham på en badebro i Rungsted og alarmerede politiet.

Nægtede sig skyldig

Ifølge eb.dk var den 33-årige, der benævnes som direktør og tidligere kandidat til kommunalvalget, tiltalt for fem forhold, men blev frifrundet for de to, da retten ikke kunne afvise hans forklaring om, at han som nøgenbader ufrivilligt kom til at blotte sine kønsdele for de 12-14 årige piger.
Den 33-årige nægtede sig også skyldig i de øvrige forhold med forklaring om, at han badede nøgen hele året. Han blev dog dømt for at have siddet nøgen på en badebro på Rungsted Havn og onaneret foran tre piger, og for på vandski-broen på Nivå Havn at blottet sig for et par piger og rørt den ene pige på ryggen med sin penis, da hun gik forbi ham på badebroen, skriver eb.dk.
Ifølge avisen har den 33-årige tidligere været involveret i en sag om blufærdighedskrænkelse og børneporno.